hvad er stress og årsagen til stress

Hvad er stress?

Stress er i hverdagssprog en følelse folk har, når de er overbebyrdet og har svært ved at klare almindelige udfordringer.

Disse udfordringer kan være relateret til økonomi, arbejde, relationer eller andre situationer, men alt, der udgør en indbildsk eller reel udfordring, kan true en persons helbred og skabe stress.

Men stress kan også være en motivator. Den kan være nødvendig for at overleve. ”Kæmp eller flygt” mekanismen fortæller os hvordan vi skal reagere på farer. Men hvis denne mekanisme bliver trigget for nemt eller hvis der er mange stressede ting på en gang, kan den underminere en persons mentale og fysiske helbred og blive skadelig.

Her er nogle fakta om stress:

  • Stress hjælper kroppen med at reagere på faresignaler.
  • Symptomerne kan være både fysiske og mentale.
  • Korttids stress kan være hjælpsomt mens langtids stress kan medføre dårligt helbred.
  • Vi kan forberede os på stress ved at lære nogle simple tips.

Hvad er stress?

Forskellige personer reagerer forskelligt på stress, men for meget stress kan føre til helbredsproblemer. Stress er kroppens naturlige forsvar mod rovdyr og farer. Det udløser en masse hormoner i kroppen for at forberede systemet med at undvige eller konfrontere faren. Dette er kendt som ”kæmp eller flygt” mekanismen.

Når vi står overfor en udfordring er det en del af vores modsvar fysisk. Kroppen aktiverer ressourcer for at forberede os på enten af blive og kæmpe eller løbe væk så hurtigt som muligt.

Kroppen producerer store mængder af kortisol, adrenalin og noradrenalin. Disse udløser en øget hjerterytme (puls), forhøjet muskelspændthed, sved og årvågenhed. Alle disse faktorer forbedrer vores evne til at modstå en farlig eller udfordrende situation.

De faktorer, der medvirker til at trigge denne reaktions kalds stressorer. Det er for eksempel lyde, aggressiv opførsel, en accelererende bil, uhyggelige scener i en film eller endda at være på den første date. Jo flere stressorer vi oplever, desto mere stresset vil vi føle os.

Ændringer i kroppen

Stress sænker normale kropsfunktioner som fordøjelsen og immunsystemet. Alle ressourcer bliver så brugt på hyppig vejrtrækning, blodomløb, årvågenhed og brug at muskler.

Kroppen ændrer sig på følgende måde under stress:

  • Blodtryk og puls stiger
  • Vejrtrækning er hurtigere
  • Fordøjelsen mindskes
  • Immunforsvaret reduceres
  • Musklerne spændes
  • En forstærket tilstand af årvågenhed gør det svært at sove

Hvordan vi reagerer på forskellige situationer har indflydelse på, hvordan stress påvirker os og vores helbred. Personer, der føler, at de ikke har nok ressourcer til at klare det, vil have en stærkere reaktion og en som kan trigge helbredsproblemer. Stressorer påvirker den enkelte på forskellig måde.

Nogle oplevelser, som egentlig er positive, kan føre til stress, for eksempel det at føde et barn, tage på ferie, flytte til et bedre hus eller blive forfremmet.

Det skyldes, at de indebærer en stor forandring, en ekstra indsats, nye ansvarsområder og tid til at tilpasse sig. Det er også et skridt ind i uvisheden – kan man nu klare det?

En konstant negativ følelse overfor udfordringer kan have en modsatrettet effekt på helbredet og humøret. Men hvis du er klar over, hvordan du reagerer på stressorer kan det hjælpe med at reducere de negative følelser og stress-effekten og du ved, hvordan du skal håndtere det.

Typer af stress

Der er tre typer af stress, der kræver forskellige niveauer af håndtering.

Akut stress

Denne type stress er kortvarig og er den mest almindelige stresstype. Akut stress opstår ofte når man tænker over ting, der lige er sket eller på udfordringer man skal udføre i den nærmeste fremtid.

Lad os komme med et eksempel. Du har lige været involveret i en ophedet diskussion eller har en deadline, som du har svært ved at nå. Det er triggers som kan give dig stress. Men stressen vil forsvinde eller reduceres så snart disse udfordringer er løst.

Effekten på kort sigt kan være hovedpine, uro i maven og måske er du lidt urolig, men det forsvinder igen. Men gentager den akutte stress sig over en lang tidsperiode, så kan den blive kronisk og skadelig.

Episodisk akut stress

Folk, der ofte har akut stress eller hvis liv hyppigt er udsat for stressorer, har episodisk akut stress.

En person med for mange aftaler eller dårlig organisering kan nemt få symptomer på episodisk stress. Disse inkluderer en tendens til at være irritabel og anspændt og denne tilstand har ofte indflydelse på personlige relationer.

Folk, der generelt bekymrer sig for meget kan også få denne type af stress. Stressen medfører typisk for højt blodtryk og hjertesygdomme.

Kronisk stress

Dette er den mest skadelige stresstype og bygger sig op over en lang periode.

Fattigdom, en dysfunktionel familie eller et ulykkeligt ægteskab kan give kronisk stress. Det opstår, når en person ikke kan se en udvej fra årsagen til stress og stopper med at lede efter løsninger. Nogle gange kan det skabe en traumatisk oplevelse tidligt i livet.

Kronisk stress kan fortsætte uhindret, da folk bliver vant til det, i modsætning til akut stress, der er nyt og som ofte har en umiddelbar løsning. Det kan blive en del af en persons personlighed og gøre dem sårbare over for stress uanset hvilke situationer og udfordringer, de møder.

Personer med kronisk stress får ofte et sammenbrud som i de værste tilfælde kan føre til hjerteslag eller hjertestop.

Årsager til stress

Vi reagerer alle forskelligt i stressede situationer. Hvad der er stressfyldt for den ene person er det måske ikke for den anden. Næsten alt kan skabe stress. For nogle kan bare det at tænke på nogle små ting give stress.

Nogle af de større livsbegivenheder, der kan skabe stress er:

  • Usikkerhed på jobbet
  • Pensionering
  • For lidt tid eller penge
  • Dødsfald
  • Sygdom
  • Flytning
  • Relationer, samliv og skilsmisse

Andre stressfaktorer kan være

  • Abort
  • Stærk trafik eller frygt for uheld
  • Naboproblemer
  • Graviditet og at blive forælder
  • Høj støj, mange mennesker og forurening
  • Generel usikkerhed

Ikke alle reagerer ens. Tidligere erfaringer kan have indflydelse på, hvordan en person vil reagere.

I nogle tilfælde kan det synes, at der slet ikke er en årsag. Mentale helbredsproblemer som depression eller en akkumuleret følelse af frustration og angst, kan få nogle folk til at føle sig mere stresset end andre.

Nogle oplever vedvarende stress efter en traumatisk hændelse som et uheld eller misbrug. Dette er også kendt som post-traumatisk stress syndrom (PTSD). Folk der arbejder i stressfyldte situationer som i forsvaret, politiet eller i redningstjenester kan være mere udsat end andre, men tilbydes til gengæld også hyppig hjælp.

Symptomer på stress

Se vores gennemgang af de mest almindelige stress symptomer her.

Stress diagnose

Egentlig er det forkert at tale om en stress diagnose, da stress ikke er en sygdom men en tilstand. Men dog en tilstand, der kan medføre sygdomme. Men det din læge, der skal afgøre om du har stress. Lægen vil spørge ind til symptomer og livsbegivenheder. Det kan være en omfattende samtale, men den er nødvendig for at kunne udelukke andre sygdomme og helbredsproblemer.

Har du stress kan det være nødvendigt med hjælp og behandling – det er det dog ikke altid. Men det er altid klogt at få hjælp til selvhjælp og her kan stresscoaching komme ind i billedet.

Til gengæld er der meget, du har gøre for ikke af få (for meget) stress.

Stress håndtering

Her er nogle livsstils-valg du kan tage for at håndtere eller undgå at få stress.

  • Massage, yoga eller lytte til musik kan hjælpe dig med at slappe af og forebygge at stress bygger sig op.
  • Reducer indtaget af alkohol, stoffer og kaffe. Disse substanser hjælper ikke på af forhindre stress og de kan gøre det værre. Drop dem eller skær ned.
  • Ernæring: En sund og velbalanceret kost med masser af frugt og grøntsager hjælper på immunsystemet, mens en dårlig kost fører til helbredsproblemer og yderligere stress.
  • Prioritering: Brug tid på at organisere din to-do liste for at se, hvad der er mest vigtigt. Fokuser på det, du har opnået i stedet for det du mangler.
  • Tid: Sæt tid af hver dag til dig selv. Brug den til at organisere dit liv, slap af eller forfølg dine egne interesser.
  • Vejrtrækning og afslapning: Meditation, massage og yoga hjælper. Vejrtrækning og afslapningsteknikker kan få dit system ned og hjælpe dig med at slappe af. Vejrtrækning er også en central del af mindfulness.
  • Samtale: Tal med din familie, venner, kolleger og din chef om dine tanker og bekymringer – det vil tage noget af dampen. Du kan måske også blive betrygget i, at du ikke ”er den eneste”. Det kan endda være at du finder en løsning, du ikke havde tænkt over.
  • Anerkend tegnene: Du kan blive så opkørt over det problem, der giver dig stress, at du ikke lægger mærke til effekten på din krop. Det er vigtigt at være bevidst om de første tegn på stress – det er det første vigtige trin, du skal tage.
  • Find din egen afstresser: De fleste har noget, der får dem til at slappe af. Det kan være at læse en bog, gå en tur, lytte til musik eller være sammen med venner.

Hvis stress påvirker din dagligdag bør du søge professionel hjælp. En læge eller stresscoach kan ofte hjælpe med at få dig videre.

0 replies

Skriv en kommentar

Vil du deltage med en kommentar?
Du er velkommen til at være med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *