Stress Statistik

Når det drejer sig om stress bliver der kastet mange tal og statistikker rundt i luften. Men udfordringen er, at mange af tallene er fejlbehæftet, nogle er beregnet efter bestemte forudsætninger og andre er anslået.

Fakta er desværre, at vi ved meget lidt om stress statistik. Det skyldes først og fremmest at stress ikke er en diagnose eller en sygdom og derfor registreres det ikke, som det sker med sygdomme eller diagnoser.

Desuden baserer de fleste af de undersøgelser, der er lavet om stress, sig på spørgeskemaer, hvor man altså spørger personer om de ”føler sig stresset”. Men reelt ved man altså ikke, om de også er det?

I nedenstående grafik har vi sammensat nogle tal, som er fakta og som for de flestes vedkommende stammer fra Sundhedsstyrelsens rapport: Danskernes Sundhedsprofil 2017. I denne rapport har man spurgt 180.000 personer om deres sundhed, sygdom og trivsel. Oplysningerne er således baseret på et selvvurderet billede af den enkeltes tilstand, hvilket naturligvis ikke er objektive fakta, men det er de bedste tal, vi har.

stress statistik - infografik med fakta om stress

I Danskernes Sundhedsprofil er stressniveauet målt med Cohens Perceived Stress Scale (PSS), som er en alment anvendt stressskala. Den består af 10 spørgsmål, som den enkelte skal svare på og munder ud i en score fra 0 til 40 (0-4 pr. spørgsmål) – jo højere score desto højere grad af oplevet stress. Alle med en score på 27 og derover har et oplevet højt stressniveau. Du kan selv tage testen her.

Her er hovedtallene fra rapporten vedrørende stress:

Højt stressniveau

Andelen af befolkningen med et højt stressniveau er steget fra 20,8% i 2010 til 25,1% i 2017. En stigning på 20% på syv år. Og et tal, der fortæller at en fjerdedel af befolkningen føler sig stresset.

Køn, alder og stress

Der er en overvægt af kvinder, der har et højt stressniveau, nemlig 29,0%, mens kun 21,0% af mændene har det på samme måde. Hele 40,5% af unge kvinder mellem 16 og 24 år har højt stressniveau, men derfra falder andelen jævnt i løbet af alderen.

For mænd falder andelen også med alderen, men her er den højeste andel på 24,6% i alderen 25-34 år.

Stress og uddannelsesniveau

Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og stress. Jo højere uddannelsesniveau desto lavere er stressniveauet. Hos personer med en lang videregående uddannelse er det 17,5%, der har højt stressniveau, mens det er 33,1% af de, der har en grundskole uddannelse som det højeste.

Erhvervsmæssig stilling betyder noget for stressniveauet

Personer i arbejde er mindre stressede end folk uden arbejde. Andelen af arbejdsløse med højt stressniveau er hele 47,0%, mens den ”kun” er 19,4% blandt personer i beskæftigelse.

Samlivsstatus og stress

Gifte personer er mindre stressede (19,9%) end samlevende (25,5%), skilte/separerede (30,6%) eller enlige (33,3%).

Dit helbred og sundhed betyder noget for din stress

I undersøgelsen er der analyseret på sammenhænge mellem højt stressniveau og den helbredsmæssige tilstand. Personer, der selv vurderer at have et fremragende eller vældig godt helbred, er mindre stressede end personer, der ikke vurderer det. Desuden har personer, der ryger, er svært overvægtige (BMI>30), ikke dyrker motion eller har en langvarig sygdom mere stressede end andre.

Andre fakta om stress

Der findes andre tal om stress i Danmark. Dem har vi også forsøgt at finde fakta på.

Hvor mange er sygemeldt med stress?

En af de hyppigst nævnte tal i stressdebatten er antallet af personer, der dagligt er sygemeldte med stress. Her figurerer tallet 35.000. Det viser sig, at dette tal er helt forkert, som det blandt andet er påvist af DR Detektor. Og DR har faktisk været med til at udbrede det forkerte tal.

På trods af at tallet er forkert står det stadig mange steder – også mange uheldige steder – blandt andet nævner Stressforeningen stadig det forkerte tal på deres hjemmeside.

I stedet nævnes nu, at 17.000 personer dagligt er sygemeldt med stress og det tal er ved at blive alment anerkendt. Tallet stammer fra en undersøgelse som FTF og COWI offentliggjorde i 2018. Her undersøgte man det psykiske arbejdsmiljø blandt FTF’ere og andre lønmodtagere.

De 17.000 er fremkommet ved følgende udregning:

27% af FTF’eres 9,3 årlige sygedage skyldes helt eller delvist psykisk arbejdsmiljø og 20% af andre lønmodtageres 6,9 sygedage. Det svarer til, at cirka 17.000 personer hver dag er syge som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Nu er dårligt psykisk arbejdsmiljø jo ikke det samme som stress, men det er nu det tal, der bedst estimerer stress’ påvirkning af sygedage.

Hvad koster stress?

Beregninger viser, at det store sygefravær på grund af stress koster samfundet 12 milliarder kroner om året (3.200 kr. pr. dag pr. sygemelding). Hver enkelt sygemelding på grund af stress har i gennemsnit en pris på kr. 550.000, når alle omkostninger regnes med som tabt arbejdsfortjeneste, vikaromkostninger, forsikringer, psykologbistand og anden behandling samt mange andre omkostninger.

0 replies

Skriv en kommentar

Vil du deltage med en kommentar?
Du er velkommen til at være med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *