fakta om stress

Stress Statistik

Når det drejer sig om stress bliver der kastet mange tal og statistikker rundt i luften. Men udfordringen er, at mange af tallene er fejlbehæftet, nogle er beregnet efter bestemte forudsætninger og andre er anslået.

Fakta er desværre, at vi ved meget lidt om stress statistik. Det skyldes først og fremmest at stress ikke er en diagnose eller en sygdom og derfor registreres det ikke, som det sker med sygdomme eller diagnoser.

Desuden baserer de fleste af de undersøgelser, der er lavet om stress, sig på spørgeskemaer, hvor man altså spørger personer om de ”føler sig stresset”. Men reelt ved man altså ikke, om de også er det?

I nedenstående grafik har vi sammensat nogle tal, som er fakta og som for de flestes vedkommende stammer fra Sundhedsstyrelsens rapport: Danskernes Sundhedsprofil 2017. I denne rapport har man spurgt 180.000 personer om deres sundhed, sygdom og trivsel. Oplysningerne er således baseret på et selvvurderet billede af den enkeltes tilstand, hvilket naturligvis ikke er objektive fakta, men det er de bedste tal, vi har.

stress statistik - infografik med fakta om stress

I Danskernes Sundhedsprofil er stressniveauet målt med Cohens Perceived Stress Scale (PSS), som er en alment anvendt stressskala. Den består af 10 spørgsmål, som den enkelte skal svare på og munder ud i en score fra 0 til 40 (0-4 pr. spørgsmål) – jo højere score desto højere grad af oplevet stress. Alle med en score på 27 og derover har et oplevet højt stressniveau. Du kan selv tage testen her.

Her er hovedtallene fra rapporten vedrørende stress:

Højt stressniveau

Andelen af befolkningen med et højt stressniveau er steget fra 20,8% i 2010 til 25,1% i 2017. En stigning på 20% på syv år. Og et tal, der fortæller at en fjerdedel af befolkningen føler sig stresset.

Køn, alder og stress

Der er en overvægt af kvinder, der har et højt stressniveau, nemlig 29,0%, mens kun 21,0% af mændene har det på samme måde. Hele 40,5% af unge kvinder mellem 16 og 24 år har højt stressniveau, men derfra falder andelen jævnt i løbet af alderen.

For mænd falder andelen også med alderen, men her er den højeste andel på 24,6% i alderen 25-34 år.

Stress og uddannelsesniveau

Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og stress. Jo højere uddannelsesniveau desto lavere er stressniveauet. Hos personer med en lang videregående uddannelse er det 17,5%, der har højt stressniveau, mens det er 33,1% af de, der har en grundskole uddannelse som det højeste.

Erhvervsmæssig stilling betyder noget for stressniveauet

Personer i arbejde er mindre stressede end folk uden arbejde. Andelen af arbejdsløse med højt stressniveau er hele 47,0%, mens den ”kun” er 19,4% blandt personer i beskæftigelse.

Samlivsstatus og stress

Gifte personer er mindre stressede (19,9%) end samlevende (25,5%), skilte/separerede (30,6%) eller enlige (33,3%).

Dit helbred og sundhed betyder noget for din stress

I undersøgelsen er der analyseret på sammenhænge mellem højt stressniveau og den helbredsmæssige tilstand. Personer, der selv vurderer at have et fremragende eller vældig godt helbred, er mindre stressede end personer, der ikke vurderer det. Desuden har personer, der ryger, er svært overvægtige (BMI>30), ikke dyrker motion eller har en langvarig sygdom mere stressede end andre.

Andre fakta om stress

Der findes andre tal om stress i Danmark. Dem har vi også forsøgt at finde fakta på.

Hvor mange er sygemeldt med stress?

En af de hyppigst nævnte tal i stressdebatten er antallet af personer, der dagligt er sygemeldte med stress. Her figurerer tallet 35.000. Det viser sig, at dette tal er helt forkert, som det blandt andet er påvist af DR Detektor. Og DR har faktisk været med til at udbrede det forkerte tal.

På trods af at tallet er forkert står det stadig mange steder – også mange uheldige steder – blandt andet nævner Stressforeningen stadig det forkerte tal på deres hjemmeside.

I stedet nævnes nu, at 17.000 personer dagligt er sygemeldt med stress og det tal er ved at blive alment anerkendt. Tallet stammer fra en undersøgelse som FTF og COWI offentliggjorde i 2018. Her undersøgte man det psykiske arbejdsmiljø blandt FTF’ere og andre lønmodtagere.

De 17.000 er fremkommet ved følgende udregning:

27% af FTF’eres 9,3 årlige sygedage skyldes helt eller delvist psykisk arbejdsmiljø og 20% af andre lønmodtageres 6,9 sygedage. Det svarer til, at cirka 17.000 personer hver dag er syge som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Nu er dårligt psykisk arbejdsmiljø jo ikke det samme som stress, men det er nu det tal, der bedst estimerer stress’ påvirkning af sygedage.

Hvad koster stress?

Beregninger viser, at det store sygefravær på grund af stress koster samfundet 12 milliarder kroner om året (3.200 kr. pr. dag pr. sygemelding). Hver enkelt sygemelding på grund af stress har i gennemsnit en pris på kr. 550.000, når alle omkostninger regnes med som tabt arbejdsfortjeneste, vikaromkostninger, forsikringer, psykologbistand og anden behandling samt mange andre omkostninger.

forebyggelse af stress på arbejde og privat

Forebyggelse af stress

Stress er desværre en tilstand flere og flere bliver ramt af. Senest har en række pensionsselskaber slået alarm over at andelen af danskere, som bliver langtidssygemeldt med stress er steget voldsomt. Og intet ser ud til at stoppe den udvikling.

Men der findes en række måder til hvordan vi kan forebygge stress, så vi ikke risikerer at udvikle en hård stresstilstand som gør os uarbejdsdygtige og som kan være svær at slippe af med igen.

Hvis du allerede føler dig stresset og måske oplever nogle af disse stress symptomer, så kan du tage disse tre trin:

1. Find ud af hvornår det er et problem

  • Prøv om du kan se forbindelsen mellem at være træt eller syg og så det pres, du er udsat for.
  • Vær på udkig efter fysiske tegn som spændte muskler, overtræt, hovedpine eller migræne.

2. Identificer årsagerne

  • Prøv at identificer årsagerne.
  • Sorter de mulige årsager til stress i tre kategorier; 1) de med en praktisk løsning, 2) de der vil blive bedre over tid og 3) dem du ikke kan gøre noget ved.
  • Prøv at komme af med bekymringerne i gruppe 2 og 3 og lad være med at tænke for meget over dem.

3. Gå din livsstil igennem

  • Har du for mange gøremål og opgaver?
  • Er der ting, der delegeres til nogle andre?
  • Kan du gøre nogle ting på en mere afslappet måned?
  • For at gøre noget ved svarene kan det være, at du er nødt til at omorganisere dit liv lidt.

 

For at forebygge stress er der en række ting, du selv kan gøre. Her kommer 7 trin til forebyggelse af stress:

1. Spis sundt

  • Ved at spise sundt kan du reducere risikoen for en række sygdomme, der stresser kroppen.
  • Der er flere og flere undersøgelser der viser hvordan mad har indflydelse på vores humør hvordan det at spise sundt kan forbedre dette.
  • Du kan beskytte din ”feel good” tilstand ved at sikre dig at din diæt indeholder de vitaminer og mineraler som er gode for din hjerne.

2. Pas på med rygning og alkohol

  • Prøv at undgå at ryge og drikke eller sæt mængden kraftig ned.
  • Selv om det kan synes at både rygning og alkohol giver en umiddelbar afslappethed, så er det forkert og det gør ofte bare andre problemer værre.

3. Træning

  • Prøv at integrere fysisk træning i din dagligdag, da det kan være meget effektivt til at forebygge stress.
  • Bare det at komme ud og få frisk luft og måske bare lave en let omgang fysisk træning – for eksempel gå en tur – kan være meget hjælpsomt.

4.  Sæt tid af til afslapning

  • Slap af med jævne mellemrum.
  • Find en god balance mellem ansvaret over for andre og ansvaret over for dig selv.
  • Overbevis dig selv om at det er ok at prioritere dig selv. Hvis du har brug for fritid men hver gang siger: ”jeg har bare ikke tid til det”, så gør det alligevel – det kan have stor betydning.

5. Mindfulness

  • Mindfulness er en tilstand som hjælper os til at relatere forskelligt til oplevelser vi er ude for. Det indebærer at lægge mærke til vores tanker og følelser på en måde, der øger vores evne til at håndtere svære situationer og træffe kloge valg.
  • Prøv at udføre mindfulness regelmæssigt.
  • Mindfulness og meditation kan praktiseres alle steder på alle tidspunkter.
  • Undersøgelser viser, at vi kan reducere vores stressniveau, angst og relaterede problemer som søvnbesvær og dårlig koncentrationsevne ved at meditere.

6. Få rigelig med søvn

  • Har du svært ved at sove? Det er et almindeligt problem, når du er stresset.
  • Har dit fysiske eller mentale helbred indflydelse på din evne til at sove?
  • Er dit ”sovemiljø” indrettet så det hjælper på din søvn?
  • Står du op i stedet for at blive liggende når dine tanker gør at du ikke kan sove?
  • Kan du ændre nogle småting i din livsstil så du kan sove bedre?

7. Vær ikke for hård mod dig selv

  • Prøv at holde tingene i perspektiv.
  • Husk at det at have en dårlig er er en menneskelig oplevelse vi alle kommer ud for.
  • Når din indre kritiker eller en anden finder fejl hos dig, så find ud at sandhed om hvad der virkelig bliver sagt.
  • Hvis du snubler eller føler du har fejlet, så lad være med at ”slå dig selv”.
  • Opfør dig som om du er din egen bedste ven – vær venlig og støttende.
  • Tag et par minutter hver dag, hvor du sætter pris på dig selv.
undgå stress - 8 tips til stressforebyggelse

Undgå stress

Stress rammer bredt og både i arbejdslivet og i privatlivet. Derfor er det vigtigt at undgå og forebygge for meget stress og være opmærksom på de faresignaler, der opstår undervejs. Her får du helt konkrete tips til, hvordan du undgår og forebygger stress.

Tip 1: Identificer kilderne til stress i dit liv

For at kunne forebygge skal du vide, hvor stressen kan opstå i dit liv. Det er ikke så nemt, som det måske lyder. Selv om det er nemt at identificere store stressorer som det at skifte job, flytte eller gå gennem en skilsmisse, så kan andre kilder være svære at identificere.

Det er alt for nemt bare at overse hvordan dine egne tanker, følelser og opførsel bidrager til hverdagens stressniveau. Det kan godt være, at du altid er bekymret over dine deadlines på arbejde, men måske er det dine overspringshandlinger og ikke jobbet, der er årsagen til stress?

For at identificere de virkelige stresskilder skal du gå dine vaner, attitude og undskyldninger grundigt igennem:

  • Forklarer du stress som midlertidigt (”jeg har bare en masse ting lige nu”) selv om du ikke kan huske, hvornår der sidst var helt stille?
  • Forklarer du stress som en integreret del af dit arbejds- eller privatliv (”ting er altid lidt skøre her”) eller som en del af din personlighed (”jeg er bare lidt nervøst anlagt”)?
  • Skyder du skylden for din stress på andre personer eller udefrakommende ting eller ser du det som noget helt normalt?

Indtil du tager ansvar for din rolle i at skabe eller vedligeholde din stress vil dit stressniveau være ude af din kontrol.

Start med en stressjournal

En stressjournal kan hjælpe til med at identificere de faste stressorer i dit liv og måden du håndterer dem på. Hver gang du føler dig stresset, så skriv det ned i journalen. Hvis du fører journalen jævnligt vil du begynde at se mønstre og adfærd. Skriv ting ned som:

  • Hvad var årsagen til stress (gæt hvis du ikke er sikker).
  • Hvordan følte du dig – både fysiske og mentalt.
  • Hvordan handlede du på stressen.
  • Hvad du gjorde for at få det bedre.

 

Tip 2: Lær at håndtere stress med 4 handlemåder

Selv om stress er et svar fra dit nervesystem, så opstår nogle stressorer på forudsigelig måde:

Når du er på vej til arbejde, møde med din chef eller familiefester, for eksempel.

Når du skal håndtere sådanne forudsigelige stressorer kan du enten ændre situationen eller ændre din reaktion. Når du skal vælge hvordan du vil reagere i en given situation er det godt at tænke på: Undgå, Ændre, Tilpasse eller Acceptere.

Undgå unødvendig stress

Det er ikke godt at undgå en stressfyldt situation, der skal håndteres, men du bliver sikkert overrasket over hvor mange stressorer i dit liv, du kan eliminere.

Lær at sige ”nej”. Kend dine grænser og bliv inden for dem. Hvis du påtager dig mere end du kan håndtere så er det en sikker vej til stress – både arbejdsmæssigt og privat. Lær at skelne mellem “bør” og “skal” og sig nej, når det kan lade sig gøre.

Undgå personer, der giver dig stress. Hvis der er nogen, der altid skaber stress i dit liv, så begræns tiden du er sammen med den person eller gør en ende på relationen.

Tag kontrol over dit nærmiljø. Hvis aftennyhederne skræmmer dig, så sluk for fjernsynet. Hvis trafikken gør dig anspændt så tag en længere, men mere rolig omvej. Hvis det stresser at købe ind efter arbejde, så køb ind online.

Skriv din to-do liste ned. Analyser din kalender, ansvarsområder og daglige opgaver. Hvis du har for mange opgaver, så drop dem, der ikke er vigtige og strengt nødvendige.

Ændre situationen

Hvis du ikke kan undgå en stressfyldt situation, så prøv at ændre den. Det betyder ofte, at du skal ændre måden at kommunikere og handle på i hverdagen.

Udtryk dine følelser i stedet for at lade dem indestænge. Hvis noget eller nogen generer dig, skal du være mere selvhævdende og kommunikere dine bekymringer på en åben respektfuld måde. Hvis du ikke giver udtryk for dine følelser, vil du opbygge vrede og din stress vil øges.

Vær villig til at gå på kompromis. Når du beder nogen om at ændre deres opførsel, så vær villig til at gøre det samme. Hvis I begge er villige til at bøje jer lidt, så har I en god grund til at finde et kompromis.

Skab en balanceret kalender. Hvis det hele bliver arbejde brænder du ud. Find en balance mellem arbejde og familie, sociale aktiviteter, daglige rutiner og afslapningstid.

Tilpasning til stressorerne

Hvis du ikke kan ændre de ting, der stresser dig, må du ændre dig selv. Du kan tilpasse dig stressfyldte situationer og genvinde din kontrol ved at ændre dine forventninger og attitude.

Se problemerne på en anden måde. Prøv at se stressfyldte situationer fra et mere positivt perspektiv. I stedet for at hidse dig op over kø i trafikken, så se det som en mulighed for en mini-pause, hvor du kan tænke over din dag, lytte til noget god radio eller bare nyde, at du er alene.

Se det store billede. Sæt den stressfyldte situation i perspektiv. Hvor vigtig vil den være i det lange løb? Betyder den noget om en måned? Et år? Er det virkelig det værd at blive oprevet over? Hvis svaret er nej, så fokuser din tid og energi et andet sted.

Juster dine arbejdsstandarder. Perfektionisme er en kæmpe kilde til at undgå stress. Lad være med at gå i fælden ved at være perfektionist. Sæt rimelige standarder for dig selv og andre og lær at være ”god nok”.

Vis taknemmelighed. Når stress får dig ned, så tag et øjeblik og reflekter over alle de ting du værdsætter i dit liv, inklusiv dine egne positive kvaliteter og kompetencer. Denne lille strategi kan hjælpe dig med at holde tingene i perspektiv.

Accepter de ting, du ikke kan ændre

Nogle årsager til stress er uundgåelige. Du kan ikke forhindre eller ændre stressorer som dødsfald, svær sygdom eller nationale katastrofer. Hvis sådanne ting opstår er den bedste måde at håndtere stressen på at acceptere tingene som de er. Accept kan være svært, men i det lange løb er det nemmere end at fastholde en situation, du ikke kan ændre.

Prøv ikke at kontrollere det ukontrollerbare. Der er mange ting i livet, der er ude af vores kontrol, især andre menneskers opførsel. I stedet for at stresse over dem, så fokuser på de ting, du kan kontrollere, f.eks. måden du vælger at reagere på problemer.

Se efter det positive. Når du har store udfordringer, så se dem som store muligheder for personlig udvikling. Hvis dine egne dårlige beslutninger medvirker til en stressfyldt situation, så reflekter over dem og lær af dine fejl.

Lær at tilgive. Accepter det faktum at vi lever i en uperfekt verden og folk laver fejl. Lad vreden ligge. Befri dig selv fra negativ energi og lær at tilgive for at komme videre.

Del dine følelser. At give udtryk for hvad du går igennem kan være meget forløsende, selvom der ikke er noget du kan gøre for at ændre den stressfyldte situation. Tal til en fortrolig ven eller lav en aftale med en stresscoach.

 

Tip 3: Kom i gang med træning

Når du er stresset er det sidste du har lyst til sikkert at træne. Men fysisk aktivitet er en kæmpe stresslettelse – og du behøver ikke at være i superform eller bruge mange timer i fitnesscenteret for at have gavn af lidt træning. Træning udløser endorfiner, som får dig til at føle dig godt tilpas og kan også være en god måde at komme væk fra dine daglige bekymringer.

Selv om du får mest ud af at træne regelmæssigt i mindst 30 minutter, så er det ok at opbygge dit fitnessniveau gradvist. Selv små aktiviteter i løbet af dagen virker. Det første skridt er at komme i gang. Her er nogle meget nemme måder at få lidt træning ind i din dagligdag:

  • Sæt noget musik på og dans
  • Gå en tur med hunden (længere end du plejer)
  • Brug trappen i stedet for elevatoren
  • Parker længere væk end du plejer og gå resten af vejen
  • Team op med en kammerat og løb en tur sammen
  • Tag cyklen i stedet for bilen

Der findes mange mere forpligtende ting, der er særligt gode som løb, cykling, dans, aerobic. Men uanset hvad du vælger, så sørg for at det er noget du kan lide, så chancen for at du fortsætter er størst.

Når du træner så forsøg at lægge mærke til din krop og de fysiske og psykiske følelser du oplever, når du bevæger dig. Læg mærke til vejret og hvad det gør ved dig. Det kan medføre, at de negative tanker forsvinder.

 

Tip 4:  Vær sammen med andre

Der er ikke noget mere beroligende end at være sammen med andre, hvor du føler dig tryg og forstået. Faktisk kan det udløse nogle hormoner, der modvirker kroppens ”kæmp eller flygt” tilstand. Det er naturens egen måde at håndtere stress på. Så lav nogle aftaler, hvor du personligt mødes med gode venner og familie.

Vær opmærksom på at folk du taler med ikke er i stand til at kurere din stress. De skal blot være gode lyttere. Og forsøg ikke at opføre dig som om, det er er byrde at åbne op. Gode venner, der synes om dig, vil være stolte over din tillid. Det vil kun styrke jeres tilknytning.

Det er ikke altid at du lige har en ven ved hånden, når du er stresset, men ved at opbygge og vedligeholde et godt netværk af gode venner kan du forbedre chancen – og så medvirker det også til at stressen måske slet ikke opstår.

Her er nogle tips til at opbygge relationer:

  • Ræk ud til en kollega på arbejde
  • Hjælp andre med frivilligt arbejde
  • Hav frokost eller kaffe med en ven
  • Spørg om en god ven vil ringe til dig med jævne mellemrum
  • Gå i biografen eller teatret med en god ven
  • Ring eller email til en gammel ven
  • Aftal en månedlig middag
  • Mød nye personer ved at starte noget nyt (undervisning, sport, aktivitet)

 

Tip 5: Sæt tid af til sjov og afslapning

Ud over at påtage dig en positiv attitude, kan du reducere stress i dit liv ved at sætte tid af til ”mig tid”. Pas på at du ikke bliver så ophængt i alt muligt andet i livet, at du glemmer dig selv. At pleje dig selv er en nødvendighed ikke en luksus. Hvis du regelmæssigt sætter tid af til sjov og afslapning, så bliver du meget bedre i stand til at håndtere livets stressorer.

Sæt tid af til fritid. Inkluder ”fri tid” og afslapning i din daglige kalender. Lad ikke andre forpligtelser komme i vejen. Det er din tid til at tage en pause fra alle dine ansvarsområder og genoplade dine batterier.

Gør noget du kan lide hver dag. Sæt tid af til aktiviteter som giver dig glæde om det så er at spille klaver, bokse eller reparere på en gammel bil.

Bevar din humor. Det inkluderer muligheden for at grine af dig selv. Latter hjælper din krop med at bekæmpe stress.

Begynd på afslapningsteknikker. Det kan være yoga, meditation eller åndedrætsøvelser. De øger alle kroppens afslapning og modvirker kroppens ”kæmp og flygt” tilstand. Når du lærer at praktisere disse teknikker vil dit stressniveau mindskes og dit sind og krop bliver rolig.

 

Tip 6: Styr din tid bedre

Dårlig tidsstyring og planlægning kan skabe en masse stress. Når du er trukket helt ud og er bagefter, så er det svært at være rolig og fokuseret. Og du vil fristes af at undgå alle de sunde ting, du bør gøre for at holde stressen i skak, som at være sammen med andre og få nok søvn.

Men den gode nyhed er, at der er ting, du kan gøre for at få en sundere work-life balance.

Forpligt ikke dig selv over evne. Undgå at planlægge aftaler lige op ad hinanden og læg ikke for meget ind på en dag. Vi undervurderer alt for ofte, hvor lang tid tingene tager.

Prioriter opgaver. Lav en liste med opgaver du skal løse og løs de vigtigste først. Hvis du har en opgave, der er særlig udfordrende og stressfyldt, så få den løst tidligt på dagen. Så bliver resten af dagen meget mere behagelig.

Del projekter ned i små trin. Hvis store projekter ser overvældende ud, så lav en trin-for-trin plan over hvordan du løser den. Fokuser på et lille trin ad gangen i stedet for at gå i gang med det hele på en gang.

Uddeleger ansvar. Du behøver ikke at lave det hele, hverken derhjemme, i skolen eller på arbejde. Hvis andre kan udføre opgaven, hvorfor så ikke lade dem gøre det? Drop dit kontrolgen og at være med i det hele. Samtidigt vil du droppe en masse unødvendig stress i processen.

 

Tip 7: Få balance med en sund livsstil

Udover regelmæssig træning, er der flere sunde muligheder, som kan øge din modstandskraft mod stress.

Spis sundt. Sunde kroppe er bedre forberedte på at klare stress, så tænk over hvad du spiser. Start dagen med en god og sund morgenmad og hold energien oppe og hjernen klar i løbet af dagen med en balanceret, sund og nærende kost.

Skær ned på kaffe og sukker. Selvom du bliver ”høj” på koffein og sukker, så medfører det ofte et kraftigt styrt i både humør og energi. Ved at reducere mængden af kaffe, sodavand, chokolade og andre sukkerholdige snacks vil du føle dig mere afslappet og også sove bedre.

Undgå alkohol, cigaretter og stoffer. Selv-medicinering med alkohol og stoffer er måske en nem måde at flygte fra problemerne på, men den er kortvarig. Lad være med at undgå udfordringerne; ”face the tiger” og håndter dem med et klart hoved.

Få nok søvn. Din søvn er vigtig og måske vigtigere end du tror. Det giver energi til din krop og ikke mindst din hjerne. At være træt øger din stress og får dig måske til at tænke irrationelt. Prøv at ramme 7-8 timers søvn hver nat.

 

Tip 8: Lær at lade stressen gå med det samme

Når du er irriteret over myldretiden om morgenen, sidder fast i et stressende møde eller er ophidset over en diskussion med din partner, så er det vigtigt at kunne styre stressniveauet i momentet. Her kommer hurtig stresslindring ind i billedet.

Den hurtigste måde at reducere stress på er ved at tage en dyb vejrtrækning og samtidigt føle omgivelserne – hvad du ser, hører og smager. Du kan også se på et bestemt billede, lytte til din favoritmusik eller noget helt tredje (noget du holder af) – det vil få dig til at slappe af og fokusere igen.

Det er naturligvis ikke alle, der reagerer ens på alle disse ”følelsesting”, så du må finde det, der virker for dig og det, der hurtigst lindrer stress i din situation.

 

Vi håber du kan bruge disse 8 tips til at undgå stress i din hverdag. Hvis du har nogle kommentarer eller spørgsmål er du velkommen til at stille dem nedenfor.

stress på arbejde og arbejdspladsen

Stress på arbejdspladsen

I denne artikel gennemgår vi 19 strategier til at reducere stress på arbejdspladsen og som samtidigt mindsker sygefraværet og gør medarbejderne mere glade og produktive. Du kan også downloade artiklen som e-bog her:

Stress på arbejdspladsen er kostbart og har stor indflydelse på trivsel og arbejdsmiljø. Alle virksomheder bør tage stress alvorligt, da det har direkte indvirkning på bundlinjen.

Så hvad kan virksomheder og specielt HR afdelingen gøre for at reducere stress? Det er det denne artikel forsøger at besvare.

Men inden vi kaster os ud i de forskellige strategier til at reducere stress, så lad os kigge lidt på effekten af stress på arbejdspladsen.

Stressede medarbejdere er et stigende problem og koster hvert år samfundet og virksomheder store summer i ekstraregninger og tabt arbejde.

Når først stress for alvor rammer en medarbejder og vedkommende sygemeldes tager det 3-6 måneder før medarbejderen er tilbage og i fuld sving igen. Det anslås at ca. 17.000 danskere hver dag er sygemeldte med stress.

Også medarbejdere, der er stressede men ikke sygemeldte, vil have en betydelig dårligere performance, lavere koncentrationsevne og flere sygedage.

I dag angiver 25,1% af alle voksne danskere, at de føler sig stressede i hverdagen (Statens Institut for Folkesundhed 2017).

Stress er meget individuelt, så der findes desværre ikke en kur, som passer til alle. Men et godt arbejdsmiljø og en god trivsel på arbejdspladsen er et godt skridt på vejen.

Her får du 19 strategier til at reducere stress på arbejdspladsen:

 

1. Balance i arbejdsbyrden – Work-Life Balance

Hvis dine medarbejdere arbejder non-stop hele tiden, slider og udmatter det dem. Det kan gå i (korte) perioder, men er det løbende bliver de udmattet. De har brug for pauser så de kan restituere. Planlæg arbejdet, så der også er plads til et liv ved siden af arbejdet.

Gør dette:

  • Arbejdsbyrden bør tilpasses den enkeltes evner og ressourcer.
  • Tillad medarbejderne af planlægge og kontrollere de fleste af deres opgaver.
  • Hav fornuftige deadlines.

 

2. Tillad flextid og hjemmearbejde

Ikke alle virksomheder passer ind til flextid eller at arbejde hjemmefra. Men i nogle tilfælde kan det være en rigtig god idé at give det som en mulighed. Om ikke andet i særtilfælde.

Gør dette:

  • Tillad medarbejderne at kontrollere deres arbejdstid – det reducerer stress.
  • Hvis muligt tillad dem at arbejde hjemmefra en gang imellem – det er godt for arbejdsmoralen.

For eksempel hvis et barn er sygt, kan det at arbejde hjemmefra eller muligheden for at arbejde en lørdag i stedet løse mange udfordringer.

Når en medarbejder kan vælge sin arbejdstid (start og slut) kan det løse mange stressende udfordringer som myldretidstrafik og aflevering og afhentning af børn. Det kan også give mulighed for motion og træning, der kommer arbejdspladsen til gode.

Fleksibilitet har en stor positiv betydning for en medarbejders livskvalitet.

 

3. Manglende forståelse af lederskab og roller

Medarbejdere føler sig stresset, når der ikke er klarhed om deres roller og ansvarsområder.

Gør dette:

  • Skab en klar ledelsesstruktur så alle ved, hvem de rapporterer til. Det øger effektiviteten og medvirker til et mere afslappet miljø.
  • Skab klare jobforventninger, så opgaver og ansvarsområder ikke kan misforstås.

 

4. Skab bedre kommunikation

Kommunikation spiller en væsentlig rolle i en organisation. Når medarbejdere kan kommunikere med deres kolleger og chefer på en god, åben og ordentlig måde, reducerer det meget af deres stress.

Sørg for at alle kommunikationskanaler virker som de skal og at alle medarbejdere på alle niveauer får den korrekte information.

Gør dette:

  • Hav samtaler med medarbejderne en-til-en. Direkte kommunikation er vejen til at forstå deres problemer og udfordringer.
  • Tillad alle medarbejdere at kommunikere åbent. Lyt når de vil tale med dig.
  • Arranger små gruppemøder for at lytte til udfordringer og lade medarbejderne komme med forbedringsforslag.
  • Kommuniker om alle potentielle ændringer i organisationen.

 

5. Skab loyalitet overfor dine medarbejdere

Vis tillid og værdsæt dine medarbejdere – vis at du vil dem.

Gør dette:

  • Respekter dine medarbejdere og behandl dem ordentligt.
  • Giv karrieremuligheder og udnævnelser for at værdsætte deres indsats.
  • Tilbyd relevant træning og uddannelse.
  • Hvis du lover noget til dem, så sørg for at holde det.

 

6. Engager medarbejderne så meget som muligt

Engager dine medarbejdere så meget som muligt. Et højt medarbejderengagement fører til højere produktivitet og trivsel.

Engagerede medarbejdere er dedikeret til virksomhedens mål og værdier. De er også motiveret til at bidrage til virksomhedens succes.

Medarbejdere har brug for at kunne vokse i jobbet. Hvis medarbejderne ikke kan se disse muligheder falder motivationen og performance kan også forringes. Den bedste måde at engagere medarbejderne på er at skabe programmer, der værdsætter og belønner medarbejderne.

Gør dette:

  • Anerkend og beløn dine medarbejder for god performance i et åbent forum eller kommuniker det bredt.
  • Sæt mål for dine medarbejdere og beløn dem, hvis de når disse mål.
  • Etabler en nul-tolerance politik for chikane.

For eksempel kan HR politikken inkluderer forskellige belønninger, som månedens medarbejder, top performer etc.

 

7. Gør motion og velvære en del af arbejdspladsen

Motion og en sund levevis er væsentlige parametre for at reducere stress, så introducer et ”sundhedsprogram” for medarbejderne.

Gør dette:

  • Medlemskab til fitnesscenter: Giv et gratis medlemskab (eller en rabat) til et fitnesscenter til dine medarbejdere.
  • Teknologi: Tilbyd ”wearables” som Fitbit, skridtmålere eller anden teknologi, der måler skridt, puls og aktivitet.
  • Yoga: Afhold en ugentlig/månedlig yogatime i virksomheden.
  • Massage: Tilbyd massage i virksomheden.
  • Meditation: Opret et mindfulness kursus, der reducerer stress.
  • Mad: Sørg for at kantinen har sund og nærende kost, der medvirker til en sund levevis.
  • Gratis lægetjek: Tilbyd gratis lægetjek med jævne mellemrum af kolesterol, blodtryk m.m.
  • Hold pauser: Sørg for at dine medarbejdere holder nødvendige pauser i deres arbejde og opfordre dem eventuelt til at tage en 5-10 minutters gåtur i løbet af dagen. Det sænker stress og øger produktiviteten.

 

8. Hjælp medarbejdere til mere bevægelse i kontoret

”Stillesiddende arbejde er farligt og slår flere mennesker ihjel end HIV.” Det siger amerikanske Dr. James Levine. Og der er mange undersøgelser, der viser, at stillesiddende arbejde ved et skrivebord i 8 timer er ødelæggende for kredsløbet og dermed helbredet.

Så tag en lille pause hver eller hver anden time.

Gør dette:

  • Opfordre medarbejderne til at tage pauser hvor de bevæger sig lidt. Det kan blot være en tur til kaffemaskinen.
  • Du kan eventuelt indføre ”Sid 60, Bevæg 3” initiativer på arbejdspladsen.
  • Pauserne er også med til at klare hjernen og gøre medarbejderne mere friske efterfølgende.

 

9. Løs konflikter hurtigt

Der opstår altid konflikter på en arbejdsplads. Sådan er det. Folk har forskellige opfattelser og meninger og det indebærer konflikter.

Men du kan forsøge at mindske antallet af konflikter og tage dig af dem inden de udvikler sig.

Gør dette:

  • Lad ikke konflikten fortsætte. Er der en konflikt mellem medarbejdere, skal den adresseres hurtigt.
  • Undgå at straffe medarbejdere. Straf skaber frygt og stress. Løs konflikter positivt og ved motivation.

Der findes dette fornuftige ordsprog:

”Du kan ikke vinde en diskussion. Det kan du ikke, for hvis du taber den, taber du; og hvis du vinder den, taber du også” – Dale Carnegie.

10. Spørg dine medarbejdere til råds

Tal med dine medarbejdere om de forhold, de synes gør jobbet stresset. Involver dem i beslutningsprocesser og vær lydhør over for deres input. Når de involveres bliver de mere motiveret.

 

11. Vær et godt eksempel

Som leder er det vigtigt at gå forrest og være et godt eksempel.

Gør dette:

  • Afsæt tid til familien og gode venner – det sociale liv er vigtigt.
  • Tag regelmæssige fridage og ferier – og lad være med at være tilgængelig, når du har fri.
  • Bliv en rollemodel for dine medarbejdere. Som leder skal du holde styr på dine følelser og lad ikke din vrede eller negative tanker gå ud over dine medarbejdere.

 

12. Skab et godt sammenhold

Skab teambuilding arrangementer for at styrke sammenholdet på arbejdspladsen og så der skabes gode sociale relationer mellem medarbejderne. Det øger motivationen, hvis man kommer godt ud af det med hinanden og medarbejderne kan støtte hinanden, hvis nogle bliver stresset.

 

13. Gør dine medarbejdere trygge

Medarbejderne må ikke blive forvirret over deres jobbeskrivelser. Sørg for at alle medarbejdere har en jobbeskrivelse og at der er mulighed for at vokse og blive belønnet i jobbet.

Gør dette:

  • Match jobbet med de enkelte medarbejderes evner og kompetencer, så de føler sig sikre men også udfordret.
  • Hvis du ønsker at udfordre medarbejdere udenfor deres comfort zone, så sørg for at give dem de værktøjer og ressourcer, de har brug for, for at blive succesfulde.

 

14. Undgå forstyrrelser

Støj og forstyrrelser er en af de største synder, når det kommer til stress. Et højt støjniveau kan øge stress dramatisk.

Gør dette:

  • Gør arbejdsmiljøet så stille som muligt og giv mulighed for at arbejde i ”stille” rum i perioder.
  • Giv evt. støjreducerende hovedtelefoner til medarbejderne. Brug at hovedtelefoner kan også være et signal om, at man ikke vil forstyrres.
  • Opsæt lydisolerende skillevægge.
  • Giv medarbejdere mulighed for et ”må ikke forstyrres” skilt på deres kontorplads.

 

15. Giv relevant træning

Sørg for at ledere og chefer får god træning i lederskab og medarbejderpleje. Det hjælper de enkelte chefer til at forstå medarbejdernes reaktioner og kan opsnappe stresssymptomer i tide.

Lav også gerne kurser for medarbejderne i hvordan de kan forebygge og styre egen stress.

 

16. Giv løbende feedback

Medarbejdere skal løbende have feedback på deres arbejde og performance.

Gør dette:

  • Hold medarbejdersamtaler og evaluer dine medarbejdere for at tilsikre, at der er sat realistiske mål og at forventningerne er afstemt.
  • Giv løbende medarbejderne konstruktiv og meningsfyldt feedback om deres performance. Hvis der skal forbedringer til, så forklar hvorfor og hvordan de kan forbedre sig.

 

17. Skab en kultur med samarbejde og support

Et arbejdsmiljø, hvor der ikke er noget samarbejde eller support, fører til stress og dårligt helbred. Et godt samarbejde blandt medarbejderne er nødvendigt, hvis man vil vokse organisationen.

Gør dette:

  • Sørg for at medarbejdere får support og hjælp fra deres chefer og kolleger.
  • Opfordre til samarbejde og hjælp som en naturlig del af jobbet – og mål eventuelt på det.

 

18. Skab et program eller værktøj til at lindre stress

Gør dette:

  • Tillad medarbejderne at tage et stresskursus, så de får værktøjer og redskaber til at forebygge og  håndtere stress.
  • Giv dem adgang til andre typer af kurser, der kan være stressreducerende, f.eks. tidsstyring, mindfulness, åndedrætstræning og andet.

 

19. Skab et medarbejdervenligt miljø

Gør dette:

  • Medarbejdere skal åbent kunne stille spørgsmål til alle. De skal vide at ingen spørgsmål er ”dumme” og at de kan få svar på dem.
  • Brug ikke frygt og tvang som en del af ledelseskulturen.
  • Giv muligheder og kompetenceløft.

Konklusion

Der er mange måder, hvorpå vi kan skabe bedre trivsel og arbejdsmiljø og dermed reducere stress på arbejdspladsen. Her har du fået 19 strategier, som du meget nemt kan iværksætte med det samme.

Stress på arbejdspladsen må ikke ignoreres og skal tages særdeles alvorligt. Det er både dyrt og besværligt for virksomheden og medarbejderen, hvis det først bryder ud.

Hvis du vil vide mere om stresscoaching og hvordan Oceaim kan hjælpe din virksomhed i indsatsen mod stress, er du velkommen til at ringe til Relationsmanager Sara Jacobsen på telefon +45 70 260 210.

hvad er stress og årsagen til stress

Hvad er stress?

Stress er i hverdagssprog en følelse folk har, når de er overbebyrdet og har svært ved at klare almindelige udfordringer.

Disse udfordringer kan være relateret til økonomi, arbejde, relationer eller andre situationer, men alt, der udgør en indbildsk eller reel udfordring, kan true en persons helbred og skabe stress.

Men stress kan også være en motivator. Den kan være nødvendig for at overleve. ”Kæmp eller flygt” mekanismen fortæller os hvordan vi skal reagere på farer. Men hvis denne mekanisme bliver trigget for nemt eller hvis der er mange stressede ting på en gang, kan den underminere en persons mentale og fysiske helbred og blive skadelig.

Her er nogle fakta om stress:

  • Stress hjælper kroppen med at reagere på faresignaler.
  • Symptomerne kan være både fysiske og mentale.
  • Korttids stress kan være hjælpsomt mens langtids stress kan medføre dårligt helbred.
  • Vi kan forberede os på stress ved at lære nogle simple tips.

Hvad er stress?

Forskellige personer reagerer forskelligt på stress, men for meget stress kan føre til helbredsproblemer. Stress er kroppens naturlige forsvar mod rovdyr og farer. Det udløser en masse hormoner i kroppen for at forberede systemet med at undvige eller konfrontere faren. Dette er kendt som ”kæmp eller flygt” mekanismen.

Når vi står overfor en udfordring er det en del af vores modsvar fysisk. Kroppen aktiverer ressourcer for at forberede os på enten af blive og kæmpe eller løbe væk så hurtigt som muligt.

Kroppen producerer store mængder af kortisol, adrenalin og noradrenalin. Disse udløser en øget hjerterytme (puls), forhøjet muskelspændthed, sved og årvågenhed. Alle disse faktorer forbedrer vores evne til at modstå en farlig eller udfordrende situation.

De faktorer, der medvirker til at trigge denne reaktions kalds stressorer. Det er for eksempel lyde, aggressiv opførsel, en accelererende bil, uhyggelige scener i en film eller endda at være på den første date. Jo flere stressorer vi oplever, desto mere stresset vil vi føle os.

Ændringer i kroppen

Stress sænker normale kropsfunktioner som fordøjelsen og immunsystemet. Alle ressourcer bliver så brugt på hyppig vejrtrækning, blodomløb, årvågenhed og brug at muskler.

Kroppen ændrer sig på følgende måde under stress:

  • Blodtryk og puls stiger
  • Vejrtrækning er hurtigere
  • Fordøjelsen mindskes
  • Immunforsvaret reduceres
  • Musklerne spændes
  • En forstærket tilstand af årvågenhed gør det svært at sove

Hvordan vi reagerer på forskellige situationer har indflydelse på, hvordan stress påvirker os og vores helbred. Personer, der føler, at de ikke har nok ressourcer til at klare det, vil have en stærkere reaktion og en som kan trigge helbredsproblemer. Stressorer påvirker den enkelte på forskellig måde.

Nogle oplevelser, som egentlig er positive, kan føre til stress, for eksempel det at føde et barn, tage på ferie, flytte til et bedre hus eller blive forfremmet.

Det skyldes, at de indebærer en stor forandring, en ekstra indsats, nye ansvarsområder og tid til at tilpasse sig. Det er også et skridt ind i uvisheden – kan man nu klare det?

En konstant negativ følelse overfor udfordringer kan have en modsatrettet effekt på helbredet og humøret. Men hvis du er klar over, hvordan du reagerer på stressorer kan det hjælpe med at reducere de negative følelser og stress-effekten og du ved, hvordan du skal håndtere det.

Typer af stress

Der er tre typer af stress, der kræver forskellige niveauer af håndtering.

Akut stress

Denne type stress er kortvarig og er den mest almindelige stresstype. Akut stress opstår ofte når man tænker over ting, der lige er sket eller på udfordringer man skal udføre i den nærmeste fremtid.

Lad os komme med et eksempel. Du har lige været involveret i en ophedet diskussion eller har en deadline, som du har svært ved at nå. Det er triggers som kan give dig stress. Men stressen vil forsvinde eller reduceres så snart disse udfordringer er løst.

Effekten på kort sigt kan være hovedpine, uro i maven og måske er du lidt urolig, men det forsvinder igen. Men gentager den akutte stress sig over en lang tidsperiode, så kan den blive kronisk og skadelig.

Episodisk akut stress

Folk, der ofte har akut stress eller hvis liv hyppigt er udsat for stressorer, har episodisk akut stress.

En person med for mange aftaler eller dårlig organisering kan nemt få symptomer på episodisk stress. Disse inkluderer en tendens til at være irritabel og anspændt og denne tilstand har ofte indflydelse på personlige relationer.

Folk, der generelt bekymrer sig for meget kan også få denne type af stress. Stressen medfører typisk for højt blodtryk og hjertesygdomme.

Kronisk stress

Dette er den mest skadelige stresstype og bygger sig op over en lang periode.

Fattigdom, en dysfunktionel familie eller et ulykkeligt ægteskab kan give kronisk stress. Det opstår, når en person ikke kan se en udvej fra årsagen til stress og stopper med at lede efter løsninger. Nogle gange kan det skabe en traumatisk oplevelse tidligt i livet.

Kronisk stress kan fortsætte uhindret, da folk bliver vant til det, i modsætning til akut stress, der er nyt og som ofte har en umiddelbar løsning. Det kan blive en del af en persons personlighed og gøre dem sårbare over for stress uanset hvilke situationer og udfordringer, de møder.

Personer med kronisk stress får ofte et sammenbrud som i de værste tilfælde kan føre til hjerteslag eller hjertestop.

Årsager til stress

Vi reagerer alle forskelligt i stressede situationer. Hvad der er stressfyldt for den ene person er det måske ikke for den anden. Næsten alt kan skabe stress. For nogle kan bare det at tænke på nogle små ting give stress.

Nogle af de større livsbegivenheder, der kan skabe stress er:

  • Usikkerhed på jobbet
  • Pensionering
  • For lidt tid eller penge
  • Dødsfald
  • Sygdom
  • Flytning
  • Relationer, samliv og skilsmisse

Andre stressfaktorer kan være

  • Abort
  • Stærk trafik eller frygt for uheld
  • Naboproblemer
  • Graviditet og at blive forælder
  • Høj støj, mange mennesker og forurening
  • Generel usikkerhed

Ikke alle reagerer ens. Tidligere erfaringer kan have indflydelse på, hvordan en person vil reagere.

I nogle tilfælde kan det synes, at der slet ikke er en årsag. Mentale helbredsproblemer som depression eller en akkumuleret følelse af frustration og angst, kan få nogle folk til at føle sig mere stresset end andre.

Nogle oplever vedvarende stress efter en traumatisk hændelse som et uheld eller misbrug. Dette er også kendt som post-traumatisk stress syndrom (PTSD). Folk der arbejder i stressfyldte situationer som i forsvaret, politiet eller i redningstjenester kan være mere udsat end andre, men tilbydes til gengæld også hyppig hjælp.

Symptomer på stress

Se vores gennemgang af de mest almindelige stress symptomer her.

Stress diagnose

Egentlig er det forkert at tale om en stress diagnose, da stress ikke er en sygdom men en tilstand. Men dog en tilstand, der kan medføre sygdomme. Men det din læge, der skal afgøre om du har stress. Lægen vil spørge ind til symptomer og livsbegivenheder. Det kan være en omfattende samtale, men den er nødvendig for at kunne udelukke andre sygdomme og helbredsproblemer.

Har du stress kan det være nødvendigt med hjælp og behandling – det er det dog ikke altid. Men det er altid klogt at få hjælp til selvhjælp og her kan stresscoaching komme ind i billedet.

Til gengæld er der meget, du har gøre for ikke af få (for meget) stress.

Stress håndtering

Her er nogle livsstils-valg du kan tage for at håndtere eller undgå at få stress.

  • Massage, yoga eller lytte til musik kan hjælpe dig med at slappe af og forebygge at stress bygger sig op.
  • Reducer indtaget af alkohol, stoffer og kaffe. Disse substanser hjælper ikke på af forhindre stress og de kan gøre det værre. Drop dem eller skær ned.
  • Ernæring: En sund og velbalanceret kost med masser af frugt og grøntsager hjælper på immunsystemet, mens en dårlig kost fører til helbredsproblemer og yderligere stress.
  • Prioritering: Brug tid på at organisere din to-do liste for at se, hvad der er mest vigtigt. Fokuser på det, du har opnået i stedet for det du mangler.
  • Tid: Sæt tid af hver dag til dig selv. Brug den til at organisere dit liv, slap af eller forfølg dine egne interesser.
  • Vejrtrækning og afslapning: Meditation, massage og yoga hjælper. Vejrtrækning og afslapningsteknikker kan få dit system ned og hjælpe dig med at slappe af. Vejrtrækning er også en central del af mindfulness.
  • Samtale: Tal med din familie, venner, kolleger og din chef om dine tanker og bekymringer – det vil tage noget af dampen. Du kan måske også blive betrygget i, at du ikke ”er den eneste”. Det kan endda være at du finder en løsning, du ikke havde tænkt over.
  • Anerkend tegnene: Du kan blive så opkørt over det problem, der giver dig stress, at du ikke lægger mærke til effekten på din krop. Det er vigtigt at være bevidst om de første tegn på stress – det er det første vigtige trin, du skal tage.
  • Find din egen afstresser: De fleste har noget, der får dem til at slappe af. Det kan være at læse en bog, gå en tur, lytte til musik eller være sammen med venner.

Hvis stress påvirker din dagligdag bør du søge professionel hjælp. En læge eller stresscoach kan ofte hjælpe med at få dig videre.

stress symptomer - kend de almindelige tegn på stress

Stress symptomer – tegn på stress du skal lægge mærke til

Stress påvirker os alle. Du lægger måske mærke til stress symptomer, når du har travlt på arbejde, skælder dine børn ud, gennemgår din privatøkonomi eller har det svært i en relation. Stress er alle steder.

Og lidt stress er ok – noget stress gavner faktisk – men for meget stress kan nedbryde dig og gøre dig syg, både mentalt og fysisk.

Det første skridt på vejen til at kontrollere stress er at kende til symptomerne på stress. Men det kan være svært. Mange af os er vant til at være stressede, så vi ofte ikke opdager det, før det er for sent og vi bryder sammen.

Hvad er stress?

Stress er kroppens reaktion på skadelige situationer – uanset om de er reelle eller blot opfattes som skadelige. Når du føler dig truet, sker der en kemisk reaktion i din krop, som gør at den opfører sig på en måde, der skal forhindre en skade.

Denne reaktion er kendt som ”kamp-flugt” eller stressrespons. Under en stressrespons øges pulsen, du trækker vejret hurtigere, musklerne spændes og blodtrykket stiger. Du er klar til at handle. Det sker for at beskytte dig selv.

Stress betyder forskellige ting for forskellige personer. Hvad der skaber stress hos en person rører ikke en anden. Nogle er bedre til at håndtere stress end andre. Og ikke al stress er dårlig. I små mængder kan stress hjælpe til at klare forskellige opgaver og gøre at du ikke bliver skadet.

For eksempel er det stress, når du træder hårdt på bremsen for at undgå at køre ind i en forankørende bil. Og det er en god ting.

Vores krop er designet til at håndtere små doser stress. Men vi er ikke i stand til at kunne klare vedvarende kronisk stress uden konsekvenser.

Hvad er de mest almindelige stress symptomer?

Stress kan påvirke alle aspekter i livet inklusiv dine følelser, opførsel, evnen til at tænke klart og dit fysiske helbred. Ingen dele af kroppen er immun overfor stress. Men da folk håndterer stress forskelligt, varierer de enkelte stress symptomer også.

Nogle symptomer er svage og kan være de samme som dem, der skyldes en anden medicinsk sygdom. Så det er vigtigt at drøfte dem med din læge. Men du kan måske opleve nogle af de følgende tegn på stress:

Følelsesmæssige stress symptomer

  • Bliver hurtig opfarende, frustreret eller humørsyg
  • Føler dig overvældet som du er ved at miste kontrol
  • Har svært ved at slappe af
  • Har det dårligt med dig selv (lavt selvværd), ensom, værdiløs og deprimeret
  • Undgår andre

Fysiske symptomer på stress

  • Lav energi
  • Hovedpine
  • Oppustet mave inklusiv diarré og forstoppelse
  • Spændte muskler eller muskelsmerter
  • Brystsmerter og hurtig hjerterytme
  • Søvnløshed
  • Hyppige forkølelser og infektioner
  • Ingen sexlyst eller impotens
  • Nervøs, ringen i ørene, kolde eller svedige hænder og fødder
  • Tør mund og svært ved at sluge
  • Knækker i kæben og skærer tænder

Kognitive stress symptomer inkluderer

  • Konstant bekymring
  • Flyvske tanker
  • Glemsomhed og uorden
  • Ude af stand til at fokusere
  • Dårlig dømmekraft
  • Pessimistisk og ser kun den negative side

Adfærdsmæssige symptomer på stress

  • Ændret appetit – spiser enten for meget eller slet ikke
  • Overspringshandlinger og undgår ansvar
  • Øget forbrug af alkohol, tobak og stoffer
  • Udviser nervøs opførsel som bider negler eller ryster benet konstant

Hvad er konsekvenserne af lang tids stress?

En lille smule stress i ny og næ skal du ikke være bekymret over. Men vedvarende, kronisk stress kan skabe og forværre mange helbredsmæssige problemer, blandt andet:

  • Mentale problemer som depression, angst og personlighedsforstyrrelser
  • Kardiovaskulare sygdomme som hjerteproblemer, højt blodtryk, unormal hjerterytme, hjerteslag og hjertestop.
  • Fedme og andre spiseforstyrrelser
  • Menstruationsproblemer
  • Manglende sexlyst hos både mænd og kvinder og impotens
  • Hudproblemer og hårproblemer som akne, psoriasis, eksem og hårtab.
  • Mave- og tarmproblemer som ulcerative colitis og irriteret tyktarm

Stress kan håndteres og afhjælpes

Stress er en del af livet. Det, der betyder noget, er hvordan du håndterer det. Det bedste du kan gøre for at forebygge stress og de efterfølgende helbredsproblemer er at kende til dine egne stress symptomer.

Hvis du eller en du kender føler sig stresset så tal først med din læge. Mange symptomer kan være et tegn på en anden sygdom også. Din læge kan evaluere dine symptomer og udelukke andre sygdomme.

Hvis det er stress, bør du få stresscoaching, så du kan få hjælp til selv at håndtere stressen.

spot stress symptomer hos andre

Hvordan spotter du stress hos andre? 7 symptomer du skal kigge efter

Stress er en usynlig tilstand. De, der er tæt på at få stress eller måske allerede har det, ved det sandsynligvis ikke en gang. Så hvordan kan du som kollega, leder eller HR-chef spotte om nogle af dine medarbejdere er ved at være tæt på stresstærsklen?

Det er ikke nemt, men her kommer nogle kendte og udadreagerende symptomer, som alle er relateret til stress. Men vær opmærksom på, at de enkelte symptomer også kan skyldes andre faktorer – det behøver ikke at være stress fordi du registrerer det hos en person. Læs mere